Det personlige opgør med hvad jeg er fodret med er ‘det rigtige’ Det var egentlig noget du sagde til mig. “For ham ville det være den ultimative kærlighederklæring, for dig et fængsel.” Det sidder jeg og funderer over nu. Det opsummerer mig til punkt og prikke. . Gift og låst inde. Vildskab i bur. Langsomt virker giften, æder mig op indefra, mens vreden vælter ud Langer ud, rusker mine tremmer. Trevlet i sømmene og gået op i ligningen. . Et trofæ pænt i montre. Beundringsværdigt. Hun, den gode kone, desperat efter for at leve op til uskrevne krav Sjælen i laser og pjalter, igen. Langsomt synkende sammen. Grå mus.

Jeg ser det i dine øjne. Den ungdommelige forelskelse. Du ved ikke engang, hvad du skal sige til mig. Din hånd sniger sig hen på mit knæ under bordet. Du nusser mig forsigtigt. Jeg tog den ikke. Der er noget spændende ved dig. Du er hård udenpå. Men kærlig. Der er noget over dig. Jeg kan ikke sætte fingeren på det.

Du er smukkest når du er glad… Jo tak, fuckface! Men hvad fanden er der at være glad over?!

Jeg er Pandora, Ikke for mine hemmeligheder. Jeg er fristeren Jeg vækker dig til live. Du bliver opslugt af mit spind, Som Medusa og edderkoppedronningen forstener jeg dig i mit spind. Du er levende men alligevel fanget : Jeg er fri, Jeg flyver mod solen Svæver mellem skyerne Du vil med Du er levende Men kan du nå mig? Jeg lader dig flyve med mig Kan du følge med? Jeg venter ikke

Sprog der ikke rækker Sproget er ens men ikke samme dialekt . Verbale færdigheder alligevel utilstrækkelige forstår du mig? . Kærligheden forsødet i hedebølgens snestorm Forårskåd . Sindsyg, åbenlyst og indlysende.