Det ultimative

Det personlige opgør med hvad jeg er fodret med er ‘det rigtige’

Det var egentlig noget du sagde til mig.

“For ham ville det være den ultimative kærlighederklæring, for dig et fængsel.”

Det sidder jeg og funderer over nu.

Det opsummerer mig til punkt og prikke.

.

Gift og låst inde. Vildskab i bur.

Langsomt virker giften, æder mig op indefra, mens vreden vælter ud

Langer ud, rusker mine tremmer.

Trevlet i sømmene og gået op i ligningen.

.

Et trofæ pænt i montre. Beundringsværdigt.

Hun, den gode kone, desperat efter for at leve op til uskrevne krav

Sjælen i laser og pjalter, igen.

Langsomt synkende sammen. Grå mus.