Du ligner en million som du står der. En million fejl og mangler som er helt perfekt En million spørgsmål som svar, forseglet bag dine læber . Du ligner en million som du står der. En million kærtegn, som jeg drømmer er mine En million smil og glimt som jeg ønsker mig.

Det personlige opgør med hvad jeg er fodret med er ‘det rigtige’ Det var egentlig noget du sagde til mig. “For ham ville det være den ultimative kærlighederklæring, for dig et fængsel.” Det sidder jeg og funderer over nu. Det opsummerer mig til punkt og prikke. . Gift og låst inde. Vildskab i bur. Langsomt virker giften, æder mig op indefra, mens vreden vælter ud Langer ud, rusker mine tremmer. Trevlet i sømmene og gået op i ligningen. . Et trofæ pænt i montre. Beundringsværdigt. Hun, den gode kone, desperat efter for at leve op til uskrevne krav Sjælen i laser og pjalter, igen. Langsomt synkende sammen. Grå mus.

For godt 2 år siden en aften i oktober. Bør nok ikke læses af familiemedlemmer – nu er i advaret. Det var aftalen, at jeg skulle med tre andre piger i byen. Jeg var lidt spændt, for det var ikke nogen, jeg havde prøvet at være i byen med før. I forvejen drikker jeg ikke ret meget, fordi jeg ikke bryder mig om at miste kontrollen på den måde. . Aftenen startede hyggeligt. Vi gik tur med hunden, fik noget at spise. Udvekslede historier om tinder og dates. . Vi kom i byen, fik vores bord og vores drinks. . Vi lægger godt mærke til, at der står en flok mænd, i forskellige aldersgrupper og bliver ved med at kigge...

Før var bruseren et tegn på din tilstedeværelse. Den var ikke helt i top Nu er den nede. Du er her ikke mere. Du vil ikke have mig Din kærlighed løb tør . Var det mig? Var det os? Var det ham? Hvad var det? . Bruseren er nede, og jeg forsøger at huske hvor højt den stod. . Minderne overvælder mig jeg ser dig sidde i køkkenet på sofaen, i sengen, i bilen. . Du skønne mand, hvorfor? men det er okay.

Dine arme væk om mit liv Mit hjerte flået ud, trampet og knust Dansen er slut Kærtegn blot et minde Tårerne udtørret. Døde øjne Væk i dig selv . Forladt står jeg tilbage uforstående og død indeni