Du ser mig på dansegulvet. Jeg smiler, stort. Jeg danser med nogen. Jeg griner og synger med. Jeg fester. Min energi pulserer fra mig, som trykbølger. Den rammer dem omkring mig. Hvis ikke de smilte, så kommer de til det. Støder du på mig. Ser mine billeder, så smiler jeg. Uden filter, uden makeup. Med smilerynker og akne i ansigtet. Mine øjne stråler. Jeg er irriterende naturligt smuk. Min energi vælter ud af mine øjne. Jeg er et stykke rav i grusbunken. Når du ser mig, vil du samle mig op, beholde mig. Din samlertrang kommer op til overfladen. Intimiteten giver dig måske en ide om, at du kan beholde mig for dig selv. . Jeg kan ikke ejes. Jeg...

Jeg har været den pige, som troede der kom en gut og reddede hende. Parkeret i et tårn, afventende at han kom valsende ind på sin yamaha. Men nej! Jeg har ikke ventet forgæves, for der kom rigeligt med prinse – både i traktor, på cykel, i bil, på havefræser. You name it! Jeg kunne og kan stadig bare vælge og vrage, som jeg nu engang har lyst til. MEN(!) min tilgang til dem er nu en anden. I mit forrige billede, og det jeg så fint har lært af omverdenen, så er målet en partner, børn, hus, villa, volvo, skilsmisse, skænderier, magt, afmagt, selvopfindelse i en alder af 40. NEJ TAK!  Jeg havde en ide om, at jeg nok...

Fordi nogle ting tåler, at blive læst af andre end mine facebookvenner. Det sjove, det sure, det søde og alt andet i en finurlig hjerne. Endnu mere ordbræk på det store internet. En kvinde udover det sædvanelige. Egen kategori, fritidsforfatter & digter, kunstner, tegner, fuldtids-mor, havnearbejder, glad, skarp, lyst-styret, forholdsanarkist og umådelig egoistisk. En åben invitation indenfor til stort og småt. En blog, som redskab i den social positive egoists rejse, til et indre i balance. Blog med præg af overflod af ideer, kreativitet og tanker. Selvstændigheden på godt og ondt. En blog, et kreativt udløb, et egoistiske stortrivsel med en rød tråd – mig. Jeg har lært man skal skrive det man kender, derfor er det her et kunstnerisk...